Soft pink - Miami
Katrine, 31 år fra Aarhus
Vi har besøgt Katrine, som elsker, at prøve nye farver i hendes hjem– at være modig og vælge det hun kan lide lige nu og her – Tag et kig med ind i hendes farvehistorie hvor farven Miami præger kernen af lejligheden.
”Den støvede lysserød er for mig modig – at jeg tør at vise andre, at jeg er et varmt & skrøbeligt menneske er for mig modigt. Ja også at jeg tør at vise min feministiske side, som jeg nok ikke kan løbe fra… man får måske helt naturligt feministiske tendenser, når man er en 31 årig single kvinde i Aarhus” siger hun og griner.
”Jeg elsker at vågne op til den fine & friske farve blå. Den giver mig den energi jeg har brug for om morgenen. Jeg forbinder den lyse blå farve med himmel og noget barnligt. Det er lidt stereotypt – men der er også noget skønt og naivt ved det. Det var vigtigt for mig, at hele rummet, inklusivt skabene blev malet i den samme Soft Blå farve – så man får hele den friske følelse med når man vågner.
Blå - Ocean
Det var vigtigt for Katrine at give det feminine rum noget kontrast og dybde. Derfor valgte hun den varme blå Ocean til bænk og radiator.
”Jeg synes, det er så rart, hvordan farven Ocean har en berolige effekt samtidigt med at den inspirerer mig til at tænke på det dybe hav, med alt dets væsen –det har givet mig inspiration til flere krea-projekter”
”Farver hos mig viser ikke kun hvem jeg er, men inspirerer mig også – En farve kan give et rum nyt liv samtidigt med, at den også kan sætte tanker og følelser i gang.”
Katrine har valgt at give hendes køkken et friskt pust med nye køkkenfronter, som hun har malet med Soft Sand – London farven. Hun ønskede en lys-grålig farve, men som havde en varme i sig. Her var farven London et oplagt valg også fordi den sørger for at forbinde det varme lyserøde med det kolde stål i køkkenet.
Hvid - Pure
Når man bor i et hjem med skråvæge kan det være vigtigt at man ikke får rummet til at føle mindre. Derfor valgte Katrine den klassiske hvide farve her.
”Selvom jeg elsker farver, var det vigtigt for mig, at stuen føles rumlig og opmærksomheden blev givet til min gule sofa og billederne”